Dyrkelsen af Maria blev meget udbredt i senmiddelalderen. Maria var himmeldronning, beskytter og moderfigur for menneskene. Hendes forbøn for menneskeheden hos Gud er ofte skildret i senmiddelalderens kunst.
Siden hun havde den tætte forbindelse til Vorherre, var man godt hjulpet, hvis hun hørte ens bønner.
Marias navn besad i sig selv vidunderlige kræfter, alene hendes navn kunne skræmme djævelen på flugt.
Navnet optræder ofte som en den første del af bebudelseshilsenen fra englen: Ave Maria Gratia Plena osv., den såkaldte Ave Maria bøn.
Rosenkranse blev populære i senmiddelalderen i takt med Mariadyrkelsen. De var små bedekranse, der bestod af 55 perler, skiftevis 10 små og en stor, hvor de små repræsenterer Ave Maria bønner, og de store Pater Noster bønner.
Et yndet motiv i middelalderkunsten er Maria med barnet, omgivet af en rosenkrans, hvor Jesu sår på fødder, hænder og hjerte udgør de store perler. Rosenkransen var et symbol på Maria.
Perler fra bedekranse findes af og til ved arkæologiske udgravninger, men på gråbrødrenes kirkegård var der seks begravelser, hvor den døde havde en rosenkrans liggende ved hånden.
Måske troede man, at dette kunne hjælpe den døde på dommens dag, for rosenkransen var med sin symbolik billedet på en bøn til Guds moder om barmhjertighed.
